• Slide1
  • Slide2

VORES VIRKSOMHED

De danske Forza-cykler og mange andre mærker, kan nu købes direkte fra vores webshop

VORES BAGGRUND

Mange danskere kender allerede cykelmærket "Forza". Vejlenseren John Egedesø har i 15 år været ejer af Forza-fabrikken i Ringe, hvor man oprindeligt designede cyklerne og fik delene produceret i fjernøsten. Til sidst blev cyklerne samlet på fabrikken i Ringe og solgt via danske cykelhandlere. Forza er italiensk for "fremad", og netop fornemmelsen af en cykel der let og ubesværet ruller afsted er en af de værdier, som har højeste prioritet hos Forzabikes – og det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er i al beskedenhed et direkte resultat af intelligent design. Kørestilling, cyklens geometri og vinkler, materialevalg og sammensætning er altsammen parametre, som har stor betydning, og det er netop her Forza-cyklerne har deres...force. John Egedesø kan i kraft af sin store erfaring skabe cykler, som giver brugeren en god cykleoplevelse. John fortæller at han ofte har fået tilbagemeldinger fra cykeludlejningsbureauer, der siger at kunderne helst vil have cykler fra Forzabikes – simpelthen fordi de er så let kørte. "Når man er på ferie, og skal leje en cykel, er det eneste der betyder noget, at cyklen kører godt. Her spiller det æstetiske ikke den store rolle – så selvom vores cykler også er smarte og indbydende, er det ganske tilfredsstillende at få en opadvendt tommelfinger for det, som virkelig giver en cykel langtidsholdbar brugsværdi" fortæller John, og fortsætter "Udlejningskunder er med rette barske i deres bedømmelse, fordi de har betalt på time- eller dagsbasis, og ønsker at få mest muligt for pengene".

Nyt forretningskoncept

For at kunne honorere tidens skarpe krav til kvalitet og pris, har John Egedesø valgt at "rydde bordet" og starte forfra med et mere tidssvarende forretningskoncept, hvor salget foregår direkte til slutbrugeren via hjemmesiden www.forzacykler.dk, og hvor al produktion og manuelt arbejde er udliciteret til fjernøsten. Cyklerne sælges uden mellemhandlere, og alene dét giver en konkurrencefordel. Hvis man samtidig – som John Egedesø – har gode forbindelser til producenter rundt om i verden, er det i dag også muligt at få udført arbejdet i en kvalitet, der lever op til danske standarder – og samtidig skrælle endnu et lag af prisen. Designfasen ligger stadig i Danmark, fordi dette arbejde både kræver håndværks- og salgsmæssig erfaring samt kendskab til de danske cykelkunders ønsker og behov.

Gedigne cykler til hele familien

Forzabikes.dk har et pænt sortiment, som rammer bredt fra aldersgruppen 2-102 år. Istedet for at have dusinvis af modeller og farver, har det fra starten været idéen at gøre valget enkelt for kunderne. Som kunde får man let overblik over samtlige modeller og farver. Du kan hurtigt se, om der er en cykel som passer dig – og alle modeller overholder strenge standarder for holdbarhed med så lidt vedligeholdelse som muligt.

  • Cykler til picnic

  • Cykler til stranden

  • Cykler til sommerdagen

  • Cykler til paret

  • Cykler til de unge

  • Cykler til skoven